Efterfødselsforløb

Every setback is a setup for a comeback

Efterfødselsforløb

Every setback is a setup for a comeback

Føl dig hjemme i din krop igen 

Forløbet er til dig, der ønsker at genoptræne din krop efter fødslen, så du kan føle dig stærk og have bevægefrihed uden kropslige begrænsninger, så du kan gøre, som du gjorde før graviditet og fødsel, eller endda mere. Og så er det til dig, der ikke vil nøjes med one size fits all program, men vil være sikret optimering og kvalitet, så du kan se din indsats bære frugt.

Et efterfødselsforløb hos Barbell Treatment, skal ses som forløbet, hvor du føler dig hjemme i din krop igen og får følelsen af  `I got this´- supermom feeling, der breder sig til andre aspekter af dit liv.

Hvornår kan man starte?

Du kan starte, når DU føler dig klar, hvad end det er 5 uger eller 3 måneder efter fødsel.

Det unikke ved dette forløb er, at forløbet tilpasses dit udgangspunkt. Alt efter hvornår træningen påbegyndes postpartum, skal forløbet ses som genoptræning. Ingen graviditeter eller fødsler er ens, derfor tilrettelægger vi ud fra dit udgangspunkt fra den dag, du vil begynde. 

De dele af din krop, som har været ekstra påvirket og belastet under graviditet og fødsel bliver genoptrænet, så du ikke oplever kropslige begrænsninger, og kan bevæge dig frit. Her slår jeg et stort slag for din bækkenbund.

Bækkenbundstræning

Bækkenbunds-
træning

Ufrivillig våde trusser? Jeg oplever desværre, at mange mødre har en misforstået accept af ikke at kunne holde tæt. At være inkontinent som mor -både nybagt, med en 5 årig, ja sågar med et 15 årigt barn, er normalt. Men fordi mange oplever den samme problematik, gør ikke, at det er normalt. 

Almindeligt og naturligt ja, men det er ikke normalt. Fordi det betyder, at din bækkenbund, lige nu, ikke er så funktionsdygtig, som den bør/kan/skal være. Selvom det er betryggende, at du slet ikke er alene om at opleve de lignende symptomer som så mange andre, så behøver det absolut ikke være en permanent tilstand, du skal affinde dig med at opleve. 

Bækkenbunden består heldigvis af muskler, der er trænebare. Vores krop er foranderlig, den er tilpasningsdygtig på godt og ondt.

En fødsel er en naturlig kropslig præstation . Den er bygget til det. Men derfor skal den jo ikke snydes for noget kærlig pleje, efter den har præsteret. Hvis du har løbet et maraton, vil jeg våge den påstand, at du ville give din krop ekstra kærlig pleje og omsorg efterfølgende. 

Under en fødsel kommer bækkenbunden på et massivt pres og stræk. Muligvis det kraftigste den nogensinde vil blive udsat for. Efter sådan en omgang, hvor muligvis bristninger og ´ring of fire´-stræk af en anden verden, skal den efterfølgende heles. Men efter heling, skulle den jo gerne blive funktionsdygtig igen, og den del, er der en tendens til at blive glemt/overset.

De fleste der har overrevet noget muskelvæv i sin overarm ville efter hvile og helingsperiode, begynde at bøje og strække armen og løfte igen. Fordi livet vil da være mere besværligt med kun én arm.

Bækkenbundsproblematikker kan have stor negativ indvirkning på livet, både socialt og i parforholdet. Som med alt andet vi udsætter kroppen for, sættes der spor -visuelle tegn. Det er et tegn på, at livet er blevet levet; fra kogepladen i barndomshjemmet, til arret fra cyklen i teenageårene, til strækmærker ved fødslen af sit barn.

Tiden kan læge meget. Men man kommer ikke langt med at håbe, at en muskel bliver bedre, medmindre den stimuleres og bliver brugt.  En muskel er så fantastisk simpel på det punkt, den kan aktivere, spænde op og slappe af. Den kan forlænge sig og forkorte sig. Hvis blomsten ikke vandes, gror den ikke. Og bliver absolut ikke stærkere, hvis ikke den udsættes for gradvist øget belastning.

Så, sænk barren mor!

Et efterfødselsforløb skal ikke ses som en 6 ugers hård bootcamp, eller en træning hvor du giver den max gas, for NU er baby ude, og NU skal du tilbage til din gamle krop.  Hele humlen med forløbet er, at vi skal opbygge din krop, ikke nedbryde den til udmattelse. For du skal have energi til at være mor efter din træning. 

Lykken er ikke destinationen, men en måde at rejse på. 

Der er jo heldigvis mange veje til Rom, men ovenstående tilgang kan med fordel være et fokus i din efterfødselsperiode – ikke antal ekstra kg du har på kroppen, der lynhurtigt skal af. For det skal nok komme, og det har jeg også kompetencer til at hjælpe dig i mål med. Men førsteprioriteten bør altid være din funktionsevne og dit velbefindende. Et fedttab derefter vil langt nemmere kunne opnås mere optimalt og ikke mindst med vedligeholdende effekt, uden quickfix eller detox.

Opbygning af dit forløb

Hvis du vil vide mere om rammerne for hvordan dit forløb er bygget op, eller vil du kende de 7 største fordele ved at vælge en personlig træner der også er uddannet fysioterapeut, så læs med her

Find og følg os her hvor vi deler ud af masser af gode råd og tips

“‘I got this’ supermom-feeling, 

er noget enhver mor bør føle”

“‘I got this’ supermom-feeling, er noget enhver mor bør føle”

Skal vi kontakte dig?

Skal vi kontakte dig?

© barbelltreatment.dk – all rights reserved